Lyserød

Lyserød

Så tag mit hjerte

Så tag mit hjerte i dine hænder

men tag det varsomt og tag det blidt

det røde hjerte - nu er det dit.

Det slår så roligt det slår så dæmpet

for det har elsket og det har lidt

nu er det stille - nu er det dit.

Og det kan såres og det kan segne

og det kan glemme og glemme tit

men glemmer aldrig at det er dit.

Det var så stærkt og så stolt mit hjerte

det sov og drømte i lys og leg

nu kan det knuses - men kun af dig.


Af Tove Ditlevsen

unsplash